Home / Om grøntkontor.dk

Om grøntkontor.dk

Grøntkontor.dk er startet ud fra et ønske om at bidrage til en bæredygtig planet med ansvarlighed over for dens beboere.

Vi vil gerne medvirke til, at uskønne, forurenende PVC-produkter o.l. produceret under tvivlsomme forhold erstattes med gedigne og veldesignede produkter, produceret af klimavenlige materialer med en høj grad af social ansvarlighed.

Vi lægger specielt vægt på, at vores produkter

  • i fremstillingsproces, materialer og transport belaster vores hårdt prøvede planet mindst muligt
  • produceres under anstændige og betryggende forhold med velbetalt arbejdskraft
  • er funktionelt og æstetisk veldesignede
  • prismæssigt så vidt muligt kan matche tilsvarende miljøbelastende produkter

Det helt ideelle produkt ville bestå af 100% bæredygtige materialer, produceret uden fossilt energiforbrug af 3. Verdens arbejdskraft med lønninger svarende til de europæiske, bragt til landet og videre ud til vores kunder med sol- eller vinddrevne transportmidler.

Det produkt har vi desværre ikke lige kunnet finde 🙂 I den virkelige Verden er det nødvendigt at kompromisse en smule. Produkterne på grøntkontor.dk er udvalgt ud fra et pragmatisk princip om mest mulig bæredygtighed sammenlignet med traditionelle produkter. Læs mere om vores kriterier for produktbæredygtighed